Billederne her fra Frikvarter juni 1976 og 1977 jun/dec. samt Holbæk Amts Venstreblad, 1. maj 1976, side 5 Før hr. og fru Duus købte Hjembæk skole I mindeord for Hr. Duus ses: Parret søgte stillinger på en efterskole i Nordborg på Als, hvor Hr. Duus begyndte at undervise i gymnastik og sløjd. Tre år senere kom de til Kalundborg, hvor der dengang var kostskole på Kaalund Kloster, og senere gik vejen til Jyderup Realskole, hvor Ester og Aksel Duus Jørgensen var forstanderpar for 120 elever på det nye kollegium fra 1964 til 19671 Kollegiet 1964 Model af kollegiet fremstillet af forstander Axel Duus, skolehjemmet "Helenegården", Kalundborg3 1967, 1. sep.; Ny afdelingsleder på Kollegiet. Afdelingsleder Aksel Duus og frue er dags dato fratrådt stillingen i Jyderup som leder af Kollegiets drengeafdeling, efter at de i fire år har beklædt posten. Aksel Duus er i dag tiltrådt en stilling i Slagelse indenfor børneforsorgen4 Den lille kostskole i Stokkebjerg Den 1. juli 1968 startede Aksel Duus og hans kone med at drive en kostafdeling for feriebørn ved deres fritidshus i Hjembæk. I 1968 begyndte de at ændre på de bestående bygninger og bygge til. I dag udgør det beboede areal 350 kvadratmeter til familien Duus og 16 kostelever, fortrinsvis drenge. Hovedparten er i alderen 12 til 18 år og alle går på Jyderup Realskole5 Efter Kollegiet i 1968, opretter Esther og Axel Duus, først Børnepensionen Stokkebjerg6 1969 december Den lille kostskole udvider Forstanderparret Esther og Axel Duus, Den lille kostskole i Ll. Stokkebjerg pr. Jyderup, tidligere Realskolens Kollegium, har fået så meget succes på deres særlige eksperiment: Kostskole for de yngste elever, at de allerede, efter kun godt et års forløb, har måtte udvide pladsforholdene. Der modtages kun børn i alderen fra 7 til 13 år, og der blev ved starten indskrevet 12 børn. Nu er der 21 og mange på venteliste. Det vil med andre ord sige, at der er behov for endnu mere udvidelse, flere værelser, større pladsforhold i det hele taget, men sådan var det egentlig ikke tænkt. Kostskole hjem Kongstanken, som nu er virkeliggjort, var den, at Den lille kostskole, som er skolens navn, skulle være en kombination af kostskole og hjem, beregnet for de yngste som tit har svært ved at klare sig blandt de større børn og som mest lider under at være væk fra deres eget hjem, eller som er særligt kontaktsøgende, måske ikke har nære pårørende, her kunne bo og leve i så hjemlige atmosfære og med særrettigheder, der skulle erstatte hvad der savnes. Ved kun at have et mindre antal børn muliggøres det, at tage sig personligt af det enkelte barn, sættes sig ind i dets psyke, og forene pædagogik med kærlighed, disciplin med forståelse. Ført ud i livet Sigtet og den idealistiske kongstanke, som hr. og fru Duus fortalte pressen om ved indvielsen af "Den lille Kostskole", blev ført ud i livet. En mindre gård, beliggende på bakkeskråningen i det meget naturskønne Ll. Stokkebjerg blev ombygget og moderniseret, fordums staldlænger blev taget med ind i projektet, blev ombygget til værelser, hyggelige med sovebrikse, baderum og andre sanitære faciliteter, opholdsstue, hobbyrum m.m. Gårdens stuelænger blev udvidet, vægge blev revet ned. Køkkenet udvidet til funktion som skolekøkken og meget andet. Treklangen Her blev i en treklang skabt en ideel kostskole, et kærlig hjem og en herlig tumleplads. Børn der kom med eller uden problemer, nogen der blot havde godt af at bo på landet, nogen med hjemlængsel, nogen med ensomhedsfølelse, andre der prøvede at "ta' det nonchelant" blev til en fri, glad og lykkelig "søskendeflok" nu på i alt 16 drenge og 5 piger. Det går i Hjembæk skole hvor de er faldet vældig godt til mellem kammeraterne, de deltager i sport, gymnastik, dans, friluftsglæder, og de får, som andre børn på landet lov til at have egne husdyr. Alle ved, at dette privilegium medfører forpligtelser der skal overholdes: Dyrene skal fodres på bestemte tider, plejes og holdes rene, uden at lektierne eller andre pligter forsømmes. Juleriet For tiden "jules" der for alle pengene. Foruden den nye spisesal, der kan rumme ca. 50 mennesker, har børnene fået et nyt hobbyrum, hvor der tømres, snedkereres, males, flettes, formes, klistres, klippes julestads osv. Håndarbejde af mange slags forlægger pigerne til dagligstuen. I hold kommer alle ud i køkkenet og er med til at bage til jul. Drengene er lige så interesserede som de fem på spindesiden, og alle får ekstra hver en klat dej til behagelig afbenyttelse. At resultatet bliver til lidt misfostre, gør ikke glæden mindre. Der er snakken og jublen, så det næsten er den halve juleglæde på forskud. Lige midt i "juleriet" fyldte Henrik 9 år, og et herligt chokoladegilde afløste juleforberedelserne, med Henrik som det stolte midtpunkt. Mere hjemlig kan intet sted være. (Der er billeder i avisen, men de er meget "dårlige" på begge ses børn omkring et bord) 8 2 billeder meget mørke Fra Kalundborg Folkeblad 1. juni 1970 kan man læse at der med forstanderparret Duus, ”Den lille skole” Stokkebjerg, er ført forhandlinger om samarbejde pr. 1. august 1970, hvor Jyderup Realskole skal modtage elever fra ”Den lille skole” 9 1971 marts; Højt beliggende i et dejligt naturområde mellem Jyderup og Svinningen ligger "Den lille kostskole" Den blev oprettet i 1968 for at afhjælpe et behov for et mere beskyttet miljø, end den store kostafdeling kan magte. Vi har kun 16 elever i alderen 6-12 år og kan derved skabe et mere familiært fællesskab, end det er muligt med den store flok. Alle eleverne går på Jyderup Realskole og transporteres hver dag i bus frem og tilbage. Dagen begynder kl. 6.50 med vækning, hvorefter der gøres morgentoilette og værelset bringes i orden. Kl. 7.20 spises der mogenmad, og kl. 7.50 køres eleverne til skole. Når de sidste elever er kommet hjem kl. 14.15, serveres der et eftermiddagsmåltid bestående af franskbrød, evt. også rugbrød mælk eller chokolade. Derefter er der fritid til at lege på det 6 td. land store område, der altsammen består af græs I sommerhalvåret kørers der, når vejret tillader det, dagligt en tur til Vesterlyng strand, hvor vi bader og nyder medbragt mad. Hver dag året rundt har vi lektielæsning kl. 16.30 Kl. 18.00 spises der middagsmad bestående af 2 retter Om aftenen er der igen fritid, og der arrangeres jævnligt bål i haven og bages snobrød over bålet. En norsk fjordhest stillet til rådighed af Realskolens formanda har også været til megen glæde i det forløbne år. Vi håber senere at få bestanden forøget, så vil også kan have en mindre rideskole til glæde for alle, der interesserer sig for ridning. Der har også været drøftet at indrette en del af arealet til motorbane for de større elever, på Realskolen. Sidste år havde vi megen glæde af to brugte biler, som en 8-10 unge i alderen 15-18 kørte rundt i på et afgrænset område. I vinterhalvåret er der mulighed for beskæftigelse i hobbyrummet, hvortil der er fri adgang. Og når der er sne, er der rige muligheder for at løbe på ski eller kælke i det kuperede terræn. Dagen er forbi for de mindste kl. 20.00 og for de lidt større kl. 21.00 og som natmad får alle et æble, eller en gulerod eller lign. kl. 21.15 slukkes lyset, og der ånder dyb fred. Ester og Aksel Duus20 1974 fortæller Ester og Axel Duus om de fritidsaktiviteter der er for den lille kostskole September 1974 Jyderup Realskoles generalforsamling På den lille kostskole i Stokkebjerg er der 18 elever10 1976 Billedet herover er fra frikvarter 1976, juni |
Vi er ikke noget særligt – Vi er bare én stor familie
Ester og Aksel Duus, den lille kostskole i Hjembæk, fortæller her om deres arbejde med børn fra brudte hjem, hvordan deres dagligdag forløber og om deres forhold til den frie opdragelse. Søren på 10 år er forurettet Og man kan se det, selv om man kun ser ham bagfra. Det ligefrem ”lyser” ud af nakken. Det var en varm sommerdag. Aksel og Ester Duus sidder og hygger sig udendørs ved ”Den lille Kostskole” i Hjembæk. De ser på Sørens nakke. Hører musik fra Sørens transistorradio. Søren fjerner sig fra dem. Hele hans lille krop vidner om de problemer, han har været ude for. Han går nogle minutter. Lægger sig så ned i det høje græs. Skruer lidt ned for radioen. Ligger helt stille i det høje græs. Skruer lidt ned for radioen. Ligger helt stille. Ovre ved skoven færdes rådyrene. På marken, hvor han har lagt sig til rette for så vogter over den uretfærdighed, der er begået imod ham, synger en lærke mange meter over ham. I det fjerne høres skræppen fra et par fasaner...En halv time ser ægteparret Duus Søren komme trallende og fornøjet tilbage. Uoverensstemmelserne med sig selv overvundet... | Billedet fra Holbæk Amts Venstreblad, 1. maj 1976, side 5 |
Søren er slet ingen Søren
Men ellers er det alt sammen rigtigt nok, fortæller forstander Aksel Duus. Den 1 juli 1968 startede han og hans kone med at drive en kostafdeling for feriebørn ved deres fritidshus i Hjembæk. I 1968 begyndte de at ændre på de bestående bygninger og bygge til. I dag udgør det beboede areal 350 kvadratmeter til familien Duus og 16 kostelever, fortrinsvis drenge. Hovedpraten er i alderen 12 til 18 år og alle går på Jyderup Realskole. Her skiftes ægteparret til at hente og bringe dem. De er også fælles om at tage sig af børnene i det daglige, men får dog hjælp af en unge pige i huset og den mellemste datter Kirsten (17 år), når hun er vendt hjem fra skolen. Ester Duus genoptog for ikke så lang tid siden sit arbejde som faglærer ved Jyderup Realskole. Det går glimrende i spænd med den lille kostskole i Hjembæk, finder hun. Hun og Aksel Duus syntes i øvrigt ikke at deres hjem er noget ”særligt”. Det er nok ikke større end de flestes. Men arbejdet er samtidig deres hobby. Kan man så forlange stort mere, spørger de. Ester Duus' udearbejde giver et pust udefra. Hun har lejlighed til at drøfte børnene med kollegaerne på den skole, hvor hun selv underviser i på nedsat timetal. Det er en god ting. Der er ikke den store forskel på at være få eller mange børn sammen, siger de samstemmende. De 16 børn er ikke adfærdsvanskelige. Men det er naturligvis ikke ensbetydende med, at vi ikke har problemer at slås med. Det har alle børn. Og i den udstrækning det er muligt, forsøger vi at løse det i fællesskab. -Børnene hos os er børn af forældre, der ikke har kunnet finde ud af at leve deres tilværelse sammen, forklarer Aksel Duus. Mange af dem har været tilmeldt fritidshjem inden de kom her og måske også været under tilsyn af skolepsykologer, fordi de ikke rigtigt fungerede som man i deres hjem og i skolen fandt, de måske skulle. Nogle børn har ikke følt sig tilpasset på fritidshjem, fordi der måske har været for lidt opsyn. På den lille skole i Hjembæk forsøger vi at gøre, hvad vi kan for at få løst op for disse problemer. Problemer som måske især for børnenes forældre har været store, hvis det efter 10-12 års forløb viser sig, at deres veje må skilles. Det er klart, at det ikke kan undgås at præge børnene. Men det viser sig hurtigt, at et miljøskift hjælper. At omgivelserne her på stedet og fællesskabet virker i gunstig retning. Som f.eks. Søren, der lagde sig i græsset og som klarede sine problemer i nær kontakt med naturen fortsætter Aksel Duus. -En af mange årsager til, at det går godt med Den lille Kostskole, skal nok søges i, at der lige fra børnene vækkes kl. 6,45 er system i tingene, mener ægteparret. Børnene ved, at de skal rede deres senge, inden de sendes til skole, at de skal ha' lidt vand i hovedet, før morgenmaden, at der bringes friske frokostpakker til skolen, hver formiddag, at der er lektielæsning hver eftermiddag osv. inden de kan gøre, hvad de måske har allermest lyst til. Vi har en landmand, børnene holder meget af at arbejde sammen med hver eftermiddag. Og det får de også lov til. Men kommer de ikke hjem til den aftalte tid, ja så går der adskillige dage, før de får lov til at besøge ham igen siger Duus. Og det er nok et holdningsspørgsmål. I alt for mange år har forældre og lærere kørt med den frie opdragelse, som kun har haft til følge, at børnene er blevet rastløse og usikre. Har mistet deres holdepunkter. Netop her i Hjembæk er det vigtigt, at vi prøver at give dem faste holdepunkter. Det accepteres af børnene selv og de er med til at opdrage hinanden. Det kan f.eks. illustreres ved, at vi gør en ny ankommen kostelev opmærksom på, at der er noget, der hedder bordskik. At det af hensyn til de øvrige ikke er hensigtsmæssigt at placere begge albuer på bordet, nærmest skovle maden i sig og slutte med et stort bøvs. Gentager det sig, behøver hverken min kone eller jeg at påtale det. Det gør det ældre elever. Også en ting som lektielæsning tager Ester og Aksel Duus sig af at hjælpe børnene med. Som alle andre steder, er det også her individuelt, hvor meget tid børn skal brug på det. En er måske et kvarter om det. En anden en time eller to. Der sættes ind, hvor der er mulighed for det og støttes ekstra navnlig i den ”nye” matematik og i læsning. Med den nye måde, mange børn lærer at læse på, kan opstå problemer, som man ikke kendte til for en generation siden. Det smitter igen af på matematikken, hvis den yngre elev ikke kan læse sig til, hvordan han skal læse matematikopgaven.... Mens vi taler om hverdagen på Den lille Kostskole, sker det adskillige gange, der bankes på til privatlejligheden. Så bliver der spurgt, om ”Hr. Duus” har godkendt en jordhule, der er den helt store ”dille” for tiden (godkendelsen består i, at Duus i egen person tramper på jordhytterne for at konstatere, om de kan bære). Så kommer to og spørger, om det er i orden, de sejler med skibe i et badeværelse... ”Hver gang svares venligt og bestemt” En meget nær kontakt til forældrene er en institution som Den lille Kostskole i Hjembæk er nød til at have. Og har det også. Men ved de faste forældremøder er det ikke nær alle mødre og fædre, som møder op. Uoverensstemmelserne har været for store mellem mange ægtepar. Tolerancen -Man siger så tit, at et dårligt hjem er bedre end et børnehjem. Og det kan ikke helt afvises. Men atmosfæren kan dog være sådan, at der findes andre og bedre alternativer, fortsætter Duus. Han finder i øvrigt børns toleranceevne usandsynlig stor. -Det er kolossalt, hvad børn kan forstå. Utallige gange har vi oplevet, at et barn har taget sine forældre i forsvar, når det har vist sig, at fadderen eller moderen er udeblevet fra et møde. -Mor har været så ked af det så længe. Det må du da kunne forstå. Eller far har så meget at se til, lyder et par af undskyldningerne. Og det forsøger vi naturligvis at forstå og så at stile efter at gøre os selv overflødige, så eleverne kan vende tilbage igen. -Hvad er hurtigst muligt? -I gennemsnit er det nok 2-3 år. Nogle er her måske et halvt år. Andre betydeligt længere. -Det er også grunden til at vi ikke så gerne tager børn ind, hvis de er meget ældre end 10-12 år. Jo yngre, de er, desto lettere er det for dem og for os at færdes her. Om det aldrig kan være en belastning? Både ja og nej. Der kan være kritiske situationer som i alle andre bofællesskaber. Men ind imellem har vi fri. Hver anden weekend sendes børnene, der fortrinsvis er fra omegnskommunerne og København hjem. Og så har vi jo den lange sommerferie, vi nyder. Men ellers ikke. Vestsjællands amt har ikke været interesseret i at benytte ”os” som et alternativ til de små institutioner. Det kan man beklage, fordi vi dagligt har opringninger om anbringelser, men må sige nej11 Den lille kostskole i Stokkebjerg. Stokkebjergvej 9, Jyderup12 Den lille kostskole i Stokkebjerg fire kilometer fra Jyderup var en af de mindre kostskoleafdelinger med tilknytning til Jyderup Realskole. Den havde som hovedformål at skabe et trygt og godt værested for de mindste kostskoleelever. Derfor skulle der heller ikke være mere end omkring 13 elever. Kostskolen lå i meget naturskønt og havde et tilliggende på seks tønder land, som stod til rådighed til leg og beskæftigelse for eleverne. I 1977 arbejdes med udbygning af faciliteterne. Forstander Aksel Duus13 1979, Ester og Aksel Duus får lov til midlertidigt at opstille en pavillon i tilknytning til ”Den lille Kostskole”. Pavillonen skal bruges til undervisningsbrug og at man indenfor de kommende år agter at flytte undervisningen til mere egnede lokaler et andet sted14 Den lille kostskoles tur til vadehavet Det var for 10 år siden at den første tur med elever fra Den lille kostskole i Lille Stokkebjerg første gang gik til Vestjylland på en fem dages ferietur. Denne afgang vil så være 10. gang at eleverne drager af sted til det faste opholdssted Vesterhavshallen i Ringkøbing. Alle kostskolens børn er taget med på turen i år sammen med 4 voksne. Turens mål er først og fremmest Vesterhavet, men tidligere år har man taget på udflugter til Rømø, Fanø, Højer Sluse, Marsklandet m.v. Skolens elever har været alle de gamle fæstningsanlæg ved Dybbøl igennem og hørt historien om slaget ved Dybbøl Mølle oplyser skolens leder Aksel Duus Andre år har turene gået mod nord til Holstebro, der jo i mange år har været foregangsby på mange kulturelle områder. Man har også været på Hjerl Hede, på Rebild Bakker og en enkelt gang nåde man helt op til Skagen, hvilket dog er lige langt nok vær, når man skal nå tilbage til Ringkøbing på samme dag. Vesterhavshallen fungere som vandrerhjem, selve hallen er til børnenes rådighed, så når de ikke er på tur, kan man spille badminton, fodbold mm. I alle ti år er man draget af sted om lørdagen, og turen er igen gået mod Sjælland den efterfølgende torsdag. På vejen hjem, skal der nås en del. I Legoland skal børnene nå at prøve alle tingene og se alle logoklods-byggerierne. Endvidere når man at se løveparken og abegården. En fast tradition på Den lille Kostskoles Vesterhavstur er turen til Hvide Sande, hvor man skal have røget sild, som endnu er varme efter rygningen. Derefter går turen ud til klitterne, hvor børnene undersøger de tyske bunkers fra anden verdenskrig. Medens kosteleverne er på den årlige udflugt til Vestjylland, der ligesom markerer skoleårets afslutning, bliver der i Lille Stokkebjerg gjort klart til at modtage feriebørn fra Hørsholm og Dragør kommune. Den lille Kostskole er nemlig om sommeren feriepension. I år kommer der på grund af den store efterspørgsel to hold børn. Det første i tiden fra den 1. til den 13. juli og det andet i tiden fra den 14. til den 27. juli. Men forud for feriepensionen, holdes der som sædvanlig elevdag på skolen den sidste lørdag i juni. År efter år efterkommer gamle elever med koner og børn denne invitation og som regel kommer mellem 40 og 50 tidligere elever for fester. Endnu kommer også elever, som gik på kollegiet på Søbæksvej i Jyderup i årene 1964-67, da Ester og Aksel Duus var tilknyttet kollegiet15 Hr. Aksel Duus blev begravet 3. maj 2008 (Kilde Dan Ørum, Særslev) Uddrag fra mindeord Snart tog parret (Hr. og Fru Duus) dog skridt til at oprette deres egen kostskole på den landejendom i Lille Stokkebjerg, de havde købt i 1966. Skolen startede med 16 kostelever, men efter en snes år var den oppe på lige så mange, som i sin tid havde været på kollegiet i Jyderup. (ca. 96 elever) Den Lille Kostskole, Dag- og Kostskolen Lille Stokkebjerg blev Aksel Duus Jørgensens livsværk - og var det også nogle år mere, end han egentlig havde tænkt sig. Et par år efter, han i 2001 havde solgt skolen, fik den økonomiske og forskellige andre problemer, og resultatet blev, at han for at sikre livsværket først trak sig endeligt ud af institutionen, efter han for knap halv-andet år siden var fyldt 80 år16 Mindeord i Nordvestnyt.dk for Hr. Aksel Duus I 1981 (juni) kan læses at den lille kostskole som har fungeret som en afdeling under Jyderup Realskole gennem en årrække bliver fra august 1981 en selvstændig privatskole. Skolen vil begynde med 24 elever. Skolen er en selvejende institution, og på den stiftende generalforsamling blev vedtaget et sæt vedtægter. Heri hedder det, at skolens formål er at drive skole for børn fra børnehaveklassen til og med 6. klasse og med særlig vægt på undervisning i dansk, skrivning og regning17 Privatskolen Ll. Stokkebjerg – eksisterede fra 1981 frem til ca. 2006 som selvejende institution18 Fra ca. 2007 ses Lille Stokkebjerg at overgå til privat opholdssted (for unge med særlige behov). I 200819 ses forskningsprojekt om opholdsstedet. |